SIP VESPA Road Trip Korsika 2015
Jeg vidste med det samme, at jeg skulle på endnu en stor tur, da min ejer spændte sin 15 kg tunge bagage fast i fodrummet og tøffede mig til SIP Scootershop i Landsberg am Lech ved daggry, relativt afslappet.
Der ankom i alt 17 Vespa-scootere i alle farver. Fra PX til VBB, Rally, SS, SS180, Sprint og endda to GTS Bombers drog af sted sammen mod Korsika. Den første etapedestination var Bergamo. Vejret var fantastisk, og jeg nød at cruise langs de velholdte landeveje og bjergpas med mine søskende. Vi kørte op til Hahntennjoch i 1895 meters højde, og en af mine kammerater fik en ny tændingsbundplade i hammerlandskabet. Derefter kørte vi over Reschenpasset, forbi søen Reschen og dens sunkne kirketårn til Latsch, hvor SIP-kunde og Vespa-mekaniker Egon Vent bød os velkommen på sin Struzzo og førte os til sit yndlingssted for pasta. Vi ventede tålmodigt på vores ryttere på en skyggefuld parkeringsplads.
Så blev luften tynd, mens vi kørte op ad hårnålesving efter hårnålesving til Stelvio-passet i 2757 meters højde. Udsigten og atmosfæren var bogstaveligt talt "breathtaking" for mig. Vi nåede Bergamo sent og blev parkeret der for natten på en terrasse i centrum af den gamle bydel med udsigt over den diskret oplyste by. Næste morgen besøgte vi DMD Helmet, og vores piloter rodede rundt i den velassorterede butik, før vi fortsatte ad den varme og turbulente Autostrada til Milano. Solen bragede ned fra oven med noget, der føltes som 200 grader, og den varme asfalt simrede fra neden. Jeg havde fornemmelsen af, at vi hele tiden hastede mod vidtåbne ovne og misundte mine yngre søskende deres vandafkøling.
"Drop it like it's hot", og så tabte min chauffør sin iPhone med fuld gas, som gled hen over vejbanen og landede direkte under autoværnet i det grønne. Jeg kunne selvfølgelig have fanget enheden med mit trinbræt, men det ville have været for nemt. Så det var af sted til Deus ex Macchina-butikken i Milano og KD House, en megaburgerbar. Genova ventede allerede på os, og efter den obligatoriske røvbombning af vores styr, blev vi bundet som kalve under dækket på færgen til Bastia og sejlede natten over til den franske middelhavsø. Næste morgen blev vi mødt direkte ved færgehavnen af nogle medlemmer af Scooter Club du Sud Est, og sammen snoede vi os langs serpentinerne ned ad den fantastisk smukke vestkyst for at ankomme til vores destination nær Ajaccio om aftenen.
Derefter fulgte to relativt afslappede dage. Slidte koblingsbelægninger blev skiftet som en sikkerhedsforanstaltning, skivebremser blev udluftet, og de udmattede, men glade ryttere kunne køle af på den nærliggende sandstrand. Franskmændenes gæstfrihed og festlige stemning blev som sædvanlig bekræftet. Det virkede på mig, som om de serverede hjemmedyrket vin, verdens bedste bouillabaisse, grillet, personligt udvalgt fisk fra fiskemarkedet og muntre tilråb i enten fransk eller bayersk øltelt-stil.
"Viva la Tonton! Viva la Tintin!", "Oans, zwoa, drei - g'suffa!"
Men selv de bedste tider får en ende. Vi læssede, sagde farvel til vores værter og begav os tilbage til færgehavnen i Bastia. Den evige slingren på de smalle, dårligt byggede veje må have taget hårdt på min styrmand, for i et sving blev et køretøj, der stoppede brat, vores undergang. Mit originale chassis er simpelthen ikke skabt til ujævne veje og hurtige bremsemanøvrer, og det endte med at koste os livet. Min skærm fik en ordentlig bule, og venstre side af motorhjelmen blev ridset. Min rytter mistede et stykke tand og fik forskellige hudafskrabninger på arme og ben, men kom tilbage på mit sæde efter et kort ophold på hospitalet i Calvi. Selv om det er varmt, og du helst vil køre nøgen rundt på os, er det stadig tilrådeligt at tænke på passende beskyttelsesbeklædning her og der.
Næste morgen var rejsehastigheden forudsigeligt nok sat noget ned, og efter en kort færgetur til Livorno blev vi dirigeret til Massa, hvor vi mødte medlemmerne af den lokale og velorganiserede Vespa-klub. Igen var der fest, og igen lød sangene. Gracie el Presidente!
Næste dag, efter et kort, men vigtigt stop i Maranello og Ferrari-museet, der ligger der, førte vores rute os til Garda, til Trattoria la Val, hvor vi skulle overnatte. Vores rejsekammerat Zini fra Stoffis garage fejrede sin fødselsdag der, og endnu en gang blev den tydeligvis vellykkede aften krydret med lovsange til jubilaren. Ruten hjem langs Gardasøen via Brennerpasset var faktisk rutine, og lige før Sterzing kom regnen og de meget lavere temperaturer selvfølgelig på banen. Desværre var min koblingspakning også løbet tør for damp, og efter en kort diagnose blev ADAC Plus kaldt ud. Det er i disse øjeblikke, at man som 2-takter, der er fyldt op til bagagerumslåget med værktøj og reservedele, kunne ønske sig et fuldt udstyret ledsagekøretøj, der hurtigt kunne løse de problemer, der måtte opstå. Men sådan er det ikke, SIP Vespa Road Trip foregår traditionelt uden sikkerhedsnet for deltagerne. Så selvom det var lidt ydmygende for mig og min herre ikke at få lov til at passere Landsberg am Lech byskiltet sammen med de andre rejsende, kunne vi trøste os med at køre hjem i Ducato'en, tør og i en behagelig temperatur.
Jeg er en Vespa Sprint Veloce, 42 år gammel og derfor 5 år ældre end min rytter. Mit hjerte er taget fra en PX 200 og udstyret med en 210cc MALOSSI-cylinder, en langtaktsaksel, Venturi-indsugningsmanifold og en SIP Road-udstødning. Jeg er visuelt beskadiget og har brug for en åben hjerteoperation, men jeg er ikke træt. Min pilot vil sætte mig sammen igen, og jeg glæder mig allerede til at køre med ham igen på europæiske landeveje, motorveje og bjergpas.
Jeg kan ikke holde op med at rulle,
Christians Sprint Veloce
God fornøjelse med vores SIP TV-video HARDCORSICA 2015! Abonner på vores YouTube-kanal her for aldrig at gå glip af en video igen!
